FAQ
Hvad er bakteriel vaginose?
De fleste skeder lugter lidt fra tid til anden, og det er normalt ikke noget at bekymre sig om. Men hvis lugten fra skeden er stærk og minder om rådden fisk, kan det være tegn på bakteriel vaginose, også kaldet BV. Bakteriel vaginose er den mest almindelige infektion i skeden, der medfører lugt og rammer helt op til en ud af fire kvinder i Europa. Kvinder i den fødedygtige alder har størst risiko for at få BV, men du kan få det i alle aldre. Selvom BV skyldes en bakteriel ubalance og ikke betragtes som en kønssygdom, kan det øge din risiko for at få en mere alvorlig sygdom, f.eks. klamydia. Den gode nyhed er, at BV nemt kan behandles og forebygges med naturprodukter, som du kan købe online, på dit lokale apotek og i MATAS.
Hvad er en svampeinfektion i skeden?
Oplever du kløe og irritation i skeden? Har du bemærket et tykt, hvidt og klumpet udflåd? Føler du også svie omkring skedeåbningen, når du går på toilettet? Så har du måske en svampeinfektion – og du er ikke alene. Helt op til tre ud af fire kvinder har svamp mindst én gang i livet, og mange kvinder lider af tilbagevendende infektioner. Heldigvis er svampeinfektioner ikke farlige, og de fleste af dem kan nemt behandles og forebygges med produkter, som du kan købe online eller finde på dit lokale apotek.
Hvorfor er min skede tør?
Hedeture og uregelmæssige menstruationer er to velkendte tegn på, at overgangsalderen måske banker på. Men vidste du, at tørhed og irritation i skeden er andre almindelige symptomer på overgangsalder? For når du bliver ældre, gælder det også for din skede. Østrogen er normalt med til at smøre skeden og holde den sund, men når du rammer overgangsalderen, falder produktionen af det kvindelige kønshormon betydeligt. Resultatet er, at vævet i skeden bliver tyndere, mere tørt og mere modtageligt for inflammation, en tilstand der kaldes vaginal atrofi. Men overgangsalderen er ikke den eneste årsag til, at dit østrogenniveau kan falde. Fødsel, amning, visse medicinske lidelser og brug af p-piller kan også nedsætte østrogenniveauet og føre til tørhed i skeden. I nogle tilfælde er tørhed i skeden slet ikke relateret til østrogen, men til overdreven hygiejne. Uanset hvad der får din skede til at føles som Sahara-ørkenen, findes der sikre og effektive behandlinger, der kan hjælpe.